Det visuelle overblik i ROB-EX fremmer det gode samarbejde på tværs af afdelinger


Vi oplever ofte, at ROB-EX forenkler den interne kommunikation i virksomhederne væsentligt. Når produktionsplanen bliver visuel og alle har adgang til at se den, bliver det samtidig nemmere at kommunikere på tværs af afdelingerne, fordi alle ser den samme plan. Derudover kan planlæggerne nu også helt konkret vise, hvorfor det ikke er muligt at presse en ekstra ordre ind og hvilke konsekvenser det vil have, hvis man alligevel ønsker at gøre det.

Dette er noget, de kan nikke genkendende til hos Superwood, den danske træproducent i Hampen. Supply Chain Manager, Jacob Melau fra Superwood fortæller:

“Kommunikationen til Salg er helt klart blevet nemmere, fordi de selv kan gå ind og se, hvornår en ordre er færdig eller hvornår kører vi en bestemt farve næste gang. Og så er der nu en meget større forståelse for planlæggerens arbejde, og hvorfor man ikke kan proppe ting ind midt i det hele. Nu kan vi helt visuelt se, hvilke konsekvenser det har, og det hjælper mig meget, fordi der er en forståelse for hvorfor.”

Malene Kjerulff Andersen
Office Manager

2463 7025
ma@rob-ex.com

Vil du vide mere?

Del