Planlægning af produktionen hæver virksomhedens top- og bundlinje markant

Det er egentlig meget simpelt. Når virksomhederne prioriterer deres produktionsplanlægning, får de mere ro og slipper for at lave brandslukning hele tiden. Det giver bedre kundeservice og produktivitet. Det hæver top- og bundlinje, og giver en vigtig strategisk konkurrencefordel.

Men hvorfor og hvordan?

Mange virksomheder underprioriterer deres produktionsplanlægning og indser ikke, hvor vigtig den er for driften. Resultatet af planlægningen af produktionen er dog imidlertid afgørende for om en virksomhed kan klare sig i et globalt, konkurrencepræget marked.

Mangelfuld planlægning er lig med manglende overblik, brandslukninger og hasteordrer, tidskrævende møder og processer, produktionsstop, manglende mulighed for at vurdere påvirkning af nye ordrer og variation. Der er ikke overblik over hvorfor en linje pludselig er nødt til at holde stille, hvordan det påvirker andre ordrer, hvis man er nødt til at klemme en haster ind eller hvorfor man ikke kan levere til tiden, selvom man jo startede i god tid. Det kan koste virksomheden enorme summer i form af bod, ekstra overarbejde, manuelle fejl og lignende.

Coronakrisen synliggør behovet for planlægning

Mange produktionsvirksomheder oplevede at alt blev væltet rundt da coronakrisen kom. Forecasts blev pludselig ubrugelige fra den ene dag til den anden, fordi efterspørgslen ændrede sig markant både i form af mere efterspørgsel og desværre også i nedgang i ordrer. Det blev med ét svært for virksomhederne at se bare en uge eller måned frem fordi ingen vidste hvordan markedet ville se ud til den tid.

Det er netop i tider med mange omvæltninger og hurtige skift fra det ene til det andet at det bliver ekstra vigtigt at der er styr på produktionsplanlægningen.

God planlægning er nemlig det essentielle til at kunne takle hurtige skift på en sådan måde, at virksomheden ikke lider for meget i det. Og det gælder uanset om virksomheden oplever opsving eller nedgang. For prioriteret planlægning gør det muligt at fastsætte produktionsvolumen hurtigt. Det bliver hurtigere og lettere at lave nye forecasts og se påvirkninger og konsekvenserne af ændringerne. Det hjælper til bedre beslutningsgrundlag for hele virksomheden, når der er fuldt overblik over blandt andet, varer i arbejde, udnyttelsesgraden og kapacitetsbehovet. Det er med til at give et realistisk billede af den vej, virksomheden står på og også hvor den er på vej hen.

Produktionsplanlægning er vigtigt værktøj til topledelsen

Produktionsplanlægning skal ikke kun prioriteres til planlæggeren. Den skal bruges af flere roller i virksomheden, både ledelsen, salg, indkøb, kundeservice, operatør, produktionschefen osv. Når planlægning tænktes strategisk og bruges af flere i virksomheden, øges top-og bundlinje.

Det gør det nemmere for alle at følge produktionen trin for trin og hurtigt se hvad der vil ske, hvis produktionen skal omstilles, skaleres op eller ned, eller en ny ordre kommer ind. Planlægning løftes dermed op til et strategisk niveau og det giver uden tvivl et meget bedre beslutningsgrundlag til hele virksomheden uanset hvilken situation på man står i.