KiiltoClean: Strategisk planlægning og disponering af kapacitet med ROB-EX

”Vi manglede at kunne finplanlægge i AX og at kunne planlægge mandskab og materialer – vores planlægning var manuel, og det var besværligt at ændre planerne”, fortæller planlægger hos KiiltoClean A/S Søren Arevad Barnkob: ”Vi kører med tre skift og planlægger alt fra mix til fyld. Vi producerer til ordre og til lager og kan styre og spore alle batches i AX. Med ROB-EX Scheduler har vi fået bedre sammenhæng mellem blanderi og aftapning, og det sparer tid og ressourcer”.

Derfor har KiiltoClean implementeret ROB-EX i hele organisationen

”Vi satte gang i processen med at implementere ROB-EX i hele produktionen i marts 2014 og gik i drift i efteråret 2014”, siger Søren Arevad Barnkob. ”Målet var at opnå en mere effektiv planlægning gennem ROB-EX Scheduler for at kunne levere til tiden og samtidig være fleksibel og kunne foretage hurtige ændringer i produktionen. Vi ønskede at nedbringe vores varelager og gøre os klar til at håndtere øget kompleksitet og volumen fremover – og det er lykkedes over al forventning – samtidig med at vi har udvidet varesortimentet og den mængde, der skal køres igennem”, forklarer han og forsætter:

”Vi er godt i gang og kan videreudvikle brugen af ROB-EX og rulle fx materialestyring ud i resten af produktionen. Vi bruger kun en del af det, ROB-EX kan. Fremover skal vi også planlægge både mandskab, maskiner og materialer i ROB-EX Scheduler”.

Med ROB-EX kan KiiltoClean holde lagerværdien nede og frigøre kapital

ROB-EX Scheduler er allerede nu et vigtigt redskab til strategiske planlægning og indkøb hos KiiltoClean A/S. Gennem ROB-EX Scheduler får virksomheden overblik over deres kapacitet. Et overblik, de bruger til at træffe en lang række beslutninger i produktionen – fra ansættelser, udvidelse af kalender og behovet for weekendskift til overvejelser om at inddrage underleverandører ved spidsbelastning. ” Vi er blevet mere fleksible, fordi vi nu kan tilpasse os den aktuelle situation på et noget tidligere tidspunkt”, konkluderer Søren Arevad Barnkob.

Microsoft Dynamics AX er omdrejningspunkt for information fra lager, indkøb, HR og salg. Ordrerne frigives i AX og planlægges på de enkelte produktionslinjer i ROB-EX Scheduler i forhold til leveringsdato. Produktionsdatoerne opdateres i AX. Lige præcis dét er en vigtig brik for KiiltoClean A/S. Det er de planlagte produktionsdatoer, der danner input for virksomhedens disponering af indkøb. ”Det gør, at vi kan holde vores lagerværdi nede og frigøre kapital”, siger Søren Arevad Barnkob.

KiiltoClean får overblik over planlægningen og sparer tid

KiiltoClean A/S har løbende 1.000 produktionsordrer i planen med en tidshorisont på to uger for detailplanlægning og 4 måneder for grovplanlægning. Søren Arevad Barnkob justerer planen dagligt og frigiver den en uge frem. Han er meget glad for at kunne planlægge i Gantt-kortet fremfor i kolonnerne i AX. Det giver et meget bedre overblik og er hurtigere, siger han: ”Jeg kan finplanlægge alle 1.000 ordrer på 15 sekunder, det er simpelthen genialt!”

Søren Arevad Barnkob finplanlægger kapacitet, mandskab, materialer, start/slut og særlige ting, man skal være opmærksom på til den enkelte produktion i ROB-EX Scheduler. Derefter sender han planen ud til produktionen. Kommunikation af planen til produktion foregår gennem en HTML-rapport og på en storskærm med ROB-EX Viewer.

Om kunden

KiiltoClean A/S er en del af det finske Kiilto, som blev grundlagt i 1919 og idag opererer med datterselskaber og produktion fordelt på 12 lande, herunder Danmark, Norge og Sverige. Kiilto har lidt over 1000 ansatte, heraf 95 i Assens.

Hos KiiltoClean A/S arbejder de med Workplace Hygiejne – sæber, cremer, håndrens og desinfektion og Workplace Safety – plaster, førstehjælp, øjenskyl m.m. Det er produkter, der leveres i alt fra 30 ml. tuber til 1.000 liter palletanke.

Kernekompetencerne er mixe, fylde og sætte på lager
KiiltoClean A/S har 12 lagertanke, der hver indeholder 12.000 liter produkt og seks lagertanke til sprit.  Virksomheden kører med fuldautomatiske fyldemaskiner, som klarer hele processen med at fylde seks flasker ad gangen, sætte kapsler og etiketter på og til sidst pakke dem i kasser.

Data fra AX til ROB-EX

  • Samtlige produktioner fra planlagt til startet. (ca. 1000 ordrer)
  • Styklister tilhørende de enkelte produktioner
  • Notater tilhørende de enkelte produktioner
  • Mandskabsfravær (fri/ferie m.m.) – medarbejdernes komme/gå registrering i AX
  • Lagerbeholdninger
  • Indkøbsordrer
  • Salgsordrer
  • Maskiner

Del