Ny viden reducerer gennemløbstiden
Der er stor efterspørgsel efter uddannelse og kurser i produktionsstyring, fortæller Hans Jørgen Lynggaard, CEO i ROB-EX A/S. Planlæggerne er sultne efter teori og dokumentation – og efter ny inspiration til deres planlægningsopgave. Det kan være en ensom og lidt udsat post at være planlægger – alle rykker i dig, og det er ikke altid lige nemt at holde fast i sin faglighed, når både salg, ledelse og indkøb presser på.
Læs artikel om Planlæggernes 10 største udfordringer herFra mavefornemmelse til dokumentation
Kurserne i produktionsstyring rammesætter planlægningen og præsenterer deltagerne for de principper og begreber, der ligger til grund for god produktionsstyring – lige til at tage med tilbage og bruge i praksis.
”På nogle områder er jeg blevet bekræftet i, at jeg gør det rigtige. Det gør det nemmere at argumentere for, at det ér sådan, vi skal gøre, når jeg har dokumentation for det, og det ikke længere bare er min mavefornemmelse. På andre områder er jeg blevet udstyret med nogle nye arbejdsredskaber og ideer til, hvordan jeg skal ændre min planlægning, så jeg mindsker gennemløbstid og lagerplads,” fortæller planlægger Søren Arevad Barnkob fra KiiltoClean A/S, deltager på kurset i produktionsstyring.
Det var noget af en øjenåbner
På kurset får deltagerne den teoretiske baggrund for planlægningsmetoder og disponering, afbrudt af praktiske øvelser, hvor de afprøver formler, bindinger, gennemløbstider og planlægningsteorier sammen i grupper.
Søren Arevad Barnkob siger: ”Vi lavede et spil, som virkelig konkretiserede undervisernes pointe om, at det går galt, hvis du presser produktionsapparatet 100 %. Det var noget af øjenåbner! Det kan ikke betale sig at presse produktionsapparatet til det yderste – så får du for meget varians og øger gennemløbstiden. Det kunne vi pludselig se helt tydeligt.”
”Jeg meldte mig til kurset i produktionsstyring, fordi teaseren til det ramte mig. Det med, at der er alt for mange planlæggere, der ikke har en uddannelse. Jeg ville gerne vide mere om det, jeg ikke vidste.”Allan Nielsen, Logistic Coordinator, Vestas
Planlægningshierarkiet som omdrejningspunkt for kurset
Planlægningshierarkiet er omdrejningspunkt for kurset, og det giver god mening, ifølge Søren Arevad Barnkob. Det viser sammenhængen mellem den strategiske planlægning og den praktiske udførsel i produktionen.
Planlægningshierarki og kapacitetsstyring er også det, Allan Nielsen, Logistic Coordinator fra Vestas nævner som de vigtigste pointer fra kurset: ”Kurset har givet mig en god forståelse for de overordnede strukturer og teorien bag de ting, jeg allerede gør. Jeg er selvlært som planlægger, og kurset har fået nogle brikker til at falde på plads og vist mig den røde tråd gennem hele planlægningsprocessen. Det er gode undervisere. De er gode til at formidle budskabet.”
Allan Nielsen har arbejdet som planlægger i forskellige brancher som tekstil- og køkkenbranchen, levnedsmiddelindustrien og vindmølleindustrien:
”Jeg har en bred forståelse af planlægning, fra de mange forskellige brancher, jeg har arbejdet i. Og måske har jeg en bedre forståelse for det pres, vi som planlæggere er underlagt, når fx salg presser på for at skyde en ekstra ordre ind eller rykker for levering, fordi jeg tidligere har arbejdet som salgsmedarbejder og med disponering i produktionsvirksomheder.”
Vil du også være knivskarp på produktionsstyring og planlægning?
Reserver din plads på vores næste kursus i produktionsstyring her.
Læs mere herVidensdeling og netværk kursisterne i mellem
”Det er fantastisk at holde de her kurser i produktionsstyring, fordi jeg virkelig brænder for det! Det er så rart at kunne give viden videre til de her mennesker, som er lidt overladt til sig selv. Og det er spændende for mig at høre om de udfordringer, planlæggerne oplever ude i virksomhederne. Jeg er overrasket over at høre, hvor langt hverdagen i virksomhederne ligger fra det, vi underviser i. Ofte er det, fordi de ikke kender teorierne i virksomhederne – at de ikke bruger de redskaber, der faktisk er til rådighed.”
Karen Kjær Larsen, Consulting House – underviser på kurserne
Læs mere her”Jeg har allerede fået stort udbytte af kurset. Det er godt afstemt med øvelser og teori, og det er godt med to undervisere – det giver variation i undervisningen. De supplerer hinanden godt, de er lydhøre og adresserer de problemstillinger, vi sidder med ude i virksomhederne.”
Søren Arevad Barnkob, planlægger, KiiltoClean A/S.