Med ROB-EX er det lettere at omplanlægge og finplanlægge i detaljen

ROB-EX produktionsplanlægning

”Det er blevet mere gennemskueligt, og vi har fået overblik over produktionen, siden vi fik ROB-EX for fire år siden,” fortæller de to planlæggere fra Vikan, Jacob Nørgaard og René Kälberg, ”vi har fået meget bedre styr på planen, og det er lettere at omplanlægge og finplanlægge helt ned i detaljen.”

Vikan producerer børster og koste og udstyr til hygiejneindustrien. Produktionen består af 10 stansemaskiner og manuel produktion og kører i tre-holdsskift med 60 medarbejdere. Hvert år kører Vikan 10 millioner emner igennem, og i 2017 havde virksomheden 5-6000 produktionsordrer.

”Noget af det, vi fik løst ved at implementere ROB-EX, var at producere ordrerne i den rigtige rækkefølge. Vi har fået samlet ordrerne i nogle grupper, så vi ikke skal lave omstillinger hele tiden. Vi har AX 2012, og her kan vi ikke se prioriteringer – det gør vi så i ROB-EX,” siger Jacob Nørgaard.

René Kälberg supplerer: ”Vi fik lavet nogle tilretninger i forbindelse med de grupper, vi havde brug for. Nu kan vi lave farvestyring på grupperne og samle dem – det gør det meget overskueligt.”

”Vi er med på Brugerdagen for at få inspiration og gode ideer fra oplæg og brugercases – og for at møde andre planlæggere. Det er vigtigt at være med, så vi fortsat kan udvikle os. Det er også derfor, vi deltager i ROB-EX brugernetværket,” slutter de to planlæggere.

ROB-EX produktionsplanlægning