Fipros: Investeringen har tjent sig hjem mange gange

Sikker leverandør

Som ren underleverandør er fleksibilitet og leveringssikkerhed altafgørende for at opfylde kundernes ønsker og behov. Derfor ønsker Fipros at levere enhver ordre til den tid, som kunden ønsker – uanset hvor kort tidsfristen er. Kunderne skal kunne regne med Fipros som en pålidelig og sikker leverandør.

Fipros er ISO 22000 certificeret inden for fødevaresikkerhed for følgende produkt- og serviceområder: tørring, blanding, formaling og pakning af fødevareingredienser.

Mulighed for at optimere ressourcer

Kundeordrer bliver oprettet i Dynamics NAV, og når en ordre er godkendt, bliver den automatisk udvekslet med ROB-EX Scheduler inklusive recept og produktionsrute. Ordren bliver vist med status ”NY” i ROB-EX, og den bliver straks planlagt, oftest ”fremad fra dags dato med begrænset kapacitet”. Hvis ordren bliver planlagt, så den er klar til levering inden kundens ønskede leveringsdato, er alt ok og der foretages intet yderligere.

Hvis ROB-EX modsat viser, at ordren først kan være færdig efter kundens ønskede leveringsdato, går planlæggeren straks i gang med at undersøge mulighederne for at optimere på ressourcerne. Først undersøger han, om han kan flytte en eller flere opgaver i produktionsprocessen til andre ressourcer, som ikke er lige så hårdt belastede som førstevalget. Samtidig kan han i ROB-EX se, hvor stor belastningen er på hver enkelt ressource og ressourcegruppe. Målsætningen er at klare produktionerne inden for et to-holds skift (18 timer) på hverdage. Er det ikke muligt at optimere inden for denne målsætning, må de tage weekender eller et tredje skift med for at leve op til løftet om levering til kundens ønskede tidspunkt.

Stor hjælp fra ROB-EX

Fipros optimerer på op- og omstillingstider ved at placere produktioner med samme rute efter hinanden, og ad denne vej kan de få endnu mere gennem produktionsapparatet. Samtidig vurderer de hvilke produktioner, der kræver mindst mulig rengøring. Det kan spare en del tid, hvis fx to produktioner som indeholder de samme ingredienser kan afvikles lige efter hinanden. Alle disse overvejelser får Fipros hjælp til at vurdere via hjælpeværktøjer i ROB- EX. Den største hjælp fra ROB-EX får Fipros dog, når en kunde ønsker at få en ordre presset igennem produktionen i en periode, hvor der faktisk er udsolgt, og alt kapacitet er reserveret til andre opgaver.

Let at simulere konsekvenser

I ROB-EX har Fipros meget let ved at simulere, hvilke konsekvenser det får, hvis en ny ordre skal presses ind i planen. Måske er konsekvensen at en eller flere ordrers sluttidspunkt skubbes ud over det aftalte leveringstidspunkt. Nogle gange kan der aftales et andet leveringstidspunkt med en kunde, og er det ikke muligt, kan de udvide kapaciteten med flere mande- og maskintimer, så ordren bliver færdig til tiden.

”Uden ROB-EX vil det være komplet uoverskueligt at begynde at flytte rundt på opgaverne uden at miste overblikket. Vi har benyttet ROB-EX i mange år, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle løse mit job som planlægger uden,” siger Poul Pedersen, produktionsplanlægger hos Fipros.

Om kunden

Fipros A/S er en underleverandørvirkomhed inden for fødevareprodukter. Produktionen er i høj grad automatiseret og mekaniseret med vægt på fødevaresikkerhed og høj kvalitet. Fipros’ primære kundegruppe er danske fødevareproducenter samt eksport til Skandinavien og Tyskland.

Del